FRA GRÅZONE TIL
HIGH PERFORMANCE

Foredrag eller workshop – Hvordan sikrer du dit team holder energien og motivationen under pres. Det får du svar på og værktøjer til på et foredrag eller en i en workshop med Brian Nielsson.

Et klart budskab om, hvordan bare en lille grad af stress forringer ens livskvalitet, og hvordan det påvirker din performance. Det vil også blive klart, hvordan man ved at veksle mellem det høje og lave gear, skridt for skridt kommer ud af gråzonen og bliver mere nærværende og mentalt skarp.

De fleste mennesker fungerer godt under pres, og kan godt lide at have travlt – specielt, når det er sjovt. Men når der bliver for meget pres i for lang tid, er der ingen mennesker, der fungerer optimalt.

De fleste af os kan godt finde ud af at være i det høje gear i længere tid, men er rigtig dårlige til at slappe af og lave ingenting. 

Hvis man er under stort pres i mange timer hver dag, vil ens performance blive langt bedre, hvis man veksler med eksempelvis meditation. Det handler om at stimulere både det sympatiske og parasympatiske nervesystem.

Foredrag:

Med et foredrag vil dine medarbejdere få indsigt, motivation og værktøjer til at arbejde med efterfølgende.

Pris kr. 7.700,-

Varighed 60-90 minutter, ubegrænset antal deltagere.

Workshop:

En workshop er en kombination af et foredrag og undervisning i forskellige værktøjer.

Jeg gennemfører en guidet meditation og kommer med eksempler på, hvordan meditation og andre nye vaner og værktøjer vil ændre de gamle mønstre. 

Deltagerne vil få råd til, hvordan de kan implementere værktøjerne i deres dagligdag.

Det bliver nemmere for medarbejderne at arbejde med øvelserne efterfølgende.

Videoer med værktøjer vil være tilgængelige efterfølgende.

Pris kr. 11.000,-

Varighed 2-3 timer, max 30 deltagere.

Ovenstående priser er eksklusiv moms og transport.

Du kan både booke genneYOUANDX eller du kan kontakte mig her eller ringe på 2344 4744

Hvorfor vekselvirkning?

Mange mennesker oplever, at de halser bagefter, og det er svært at opfylde alle de krav, der stilles af omverdenen. Det gør det svært at fokusere og have overblik, og går ud over ens handlekraft og kreativitet.  For de fleste betyder det samtidig, at de ikke kan slappe rigtig af, og det påvirker også deres søvn.

Det, der sker, når vi kører i for højt gear uden pauser er, at vores sympatiske nervesystem producerer kortisol og adrenalin for at gøre os klar til at yde. En latent aktivering af disse stoffer gør samtidig, at vi ikke kan slappe helt af. For mange mennesker er den dybeste form for afslapning foran fjernsynet.

Som resultat af ovenstående er der rigtig mange mennesker, der har dårlig søvn – enten afbrudt eller hvor de vågner tidligt.

Jo mere presset man føler sig, jo dårligere performer man, og det påvirker arbejds- og livsglæden.

Når vi presser os selv for længe og for meget uden at restituere, begynder vi at se omgivelserne som uoverskuelige. Vi bliver lettere irriterede, mere nærtagende, mister overblik og har svært ved at fokusere. 

I det hele taget bliver vi mere følelsesmæssigt påvirkelige. Det resulterer ofte i fysiske skavanker, som eksempelvis ondt i hovedet, ryggen eller maven.

Både ved foredrag og i en workshop får deltagerne overblik over, hvad der sker i vores krop og sind, når vi er pressede, samt hvad vi kan gøre for at undgå det.


FØLG MED PÅ
NYHEDSBREVET

COACHING | FOREDRAG | WORKSHOPS | ONLINE TRÆNING

COACHING  FOREDRAG  WORKSHOPS ONLINE TRÆNING

KONTAKT
MIG HER